Tilmelding for bodholdere, aktører og frivillige er åben. Læs mere og tilmeld dig

Middelalder­festival i Sorring

To dage i middelalderlandsbyen fra 1200-tallet, på præcis det sted hvor den lå. Mød riddere og pottemagere, hør om heksen Maren Brunis, klap en ulvehund og smag mad stegt over bål.

Lørdag 21. og søndag 22. august 2027Lørdag kl. 10–19.30 · søndag kl. 10–16 Ternevej, 8641 SorringParkering på Ternevej
Ridder Pot, festivalens maskot: en glad orange lerpotte i ridderrustning, der giver tommelfingeren op
Vi ses i landsbyen!

Datoer at holde øje med

Nu · fra 11. november 2026

Bodholdere, aktører og frivillige

Har du en bod, et håndværk, en reenactment-lejr eller lyst til at give en hånd med? Tilmeld dig, så vi kan bygge landsbyen sammen.

12. marts 2027

Billetsalget åbner

Køb før 1. juni 2027, og få billetten til forsalgspris. Skriv dig op, så får du besked, når salget åbner.

21.–22. august 2027

Porten åbner kl. 10

Kl. 10.15 saluterer Lejeknægte og Tross med sortkrudt, og munkekoret går i procession kl. 10.30. Se hele programmet med tider.

Landsbyen under Ternevej

I 2008 og 2009 udgravede Silkeborg Museum et stort område ved Ternevej. Under jorden lå sporene af mindst 10 langhuse og 3 staklader fra en landsby fra midten af 1200-tallet. Brønde med langt ældre lerkar viste, at her har boet mennesker meget længere.

Festivalen holdes på selve stedet. Dragterne er syet af lokale syersker efter originale mønstre.

Læs historien om landsbyen